Stellplatz med udsigt til Smålandshavet!
Bandholm Strand Wohnmobilstellplatz er en nyåbnet stellplatz i strandkanten med plads til 50 autocampere – og med en unik udsigt over Smålandshavet!
Stellplatzen ligger i meget kort afstand fra Knuthenborg Safaripark og Maribo, hvor Maribo Domkirke og Naturpark Maribosøerne er oplagte at besøge.
Bandholm Strand Wohnmobilstellplatz ligger smukt ud til Smålandshavet med udsigt til Askø og er kun ganske få meter fra strandkanten. Ingen forhåndsbooking nødvendig – Check ind ved ankomst!
Stellplatzen åbnede i 2019 og har alt, hvad man behøver, når man er på ferie i autocamper. Der er mulighed for tilslutning til strøm, der er gratis trådløst internet, gratis udtømning af toilet og spildevand. Der er altid adgang til påfyldning af vand.
I perioden 1. april til 1. december tilbydes også gratis adgang til toiletforhold og gode badefaciliteter.
Kort fra stellplatzen finder du alle de bedste oplevelser på Lolland-Falster, deriblandt Dodekalitten, ø-hop, Knuthenborg Safaripark, Museumsbanen, Maribo Domkirke og meget mere. Bandholm er en oplagt destination, hvis du vil nyde naturen og stadig være tæt på de bedste attraktioner.
Hvad enten du blot vil nyde den smukke udsigt over Smålandshavet eller vil være aktiv med kajak, stand up paddle eller cykling, er Bandholm Strand Wohnmobilstellplatz et perfekt sted at besøge.