Praktisk info
Om stellplatz
Praktisk information om Bandholm Strand Wohnmobilstellplatz
– Check ind ved ankomst! Forhåndsreservation er ikke mulig – vi har dog god plads.
Bandholm Strand Wohnmobilstellplatz er en stellplatz til autocampere med 68 pladser og en masse gode faciliteter til din ferie i autocamper. Denne såkaldte Womo Stellplatz ligger lige ned til Smålandshavet med udsigt til Askø, og der er kun en kort gåtur til Bandholm. Her kan du hente morgenbrød hos købmanden, spise en is ved ishuset eller gå på en af regionens bedste restauranter, Restaurant Bandholm Hotel. Inden for kort afstand finder du alle de bedste oplevelser på Lolland-Falster, deriblandt Knuthenborg Safaripark, ø-hop til de små øer, vingårde, Maribo Domkirke, Lalandia, Dodekalitten, Fuglsang Herregård og meget mere.
Inkluderet i ophold på Bandholm Strand Wohnmobil Stellplatz er gratis trådløst internet og gratis faciliteter til udtømning af toilet/spildevand & vandpåfyldning. Til konkurrencedygtige priser er der mulighed for tilslutning til elektricitet. I perioden 1. april til 1. december tilbydes desuden adgang til toilet, mulighed for at købe et dejligt bad samt varmt vand til opvask. Vores stellplatz har åbent hele året 24 timer i døgnet året rundt.
Der er desværre ikke adgang for campingvogne og telte. Vi henviser til disse nærliggende campingpladser:
– Kragenæs Marina Lystcamp, Kragenæsvej 84, 4943 Torrig L. – www.marinalystcamp.dk
– Maribo Sø Camping, Bangshavevej 25, 4930 Maribo – www.maribo-camping.dk